Om kirkeorgler generelt....
Et kirkeorgel er i Danmark for langt de fleste mennesker et meget seriøst instrument, som skaber både respekt og glæde.
Vi møder for det meste kirkeorglet, når vi deltager i en gudstjeneste, barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse.
Ved disse kirkelige handlinger medgiver orgelklangen en meget stor andel af den samlede oplevelse.
Hos Skandinavisk Orgelcentrum har vi en mangeårig erfaring med kirkeorgler, og størrelsen varierer fra det allermindste, som kun har et enkelt klaviatur og 3 såkaldte registre (orgelstemmer) op til 5 klaviaturer og et stort pedalspil som styrer 152 registre.
Lille pibeorgel på 3 registre (3 "register-træk")
Pibeorgel 4 registre og danskbygget digitalt kirkeorgel 25 registre
Danmarks største kirkeorgel på 152 registre
Instrumentets Registre
Et "orgelregister" kan godt sammenlignes med den menneskelige stemme !
Synger fire mennesker sammen, kan de enten synge den samme melodi (enstemmigt) eller synge fire individuelle melodier, som normalt passer ind i hinanden (flerstemmigt).
Hvis et kor på 25 mennesker enstemmigt synger samme melodi, vil hele klangen blive væsentligt bredere
og dermed føles mere fyldig.
På samme måde vil et orgel på f.eks. fire registre lyde tyndere i det samlede klangbillede end et orgel på 25 registre.
Dette vil sige, at orglets piber er opdelt i 25 forskellige grupper, der hver har sin helt egen lyd eller klang. Ligesom en maler kan danne nye farver ved at blande grundfarverne på sin palet, kan en organist danne klange ("registreringer") ved at blande de forskellige grupper af piber i orglet, når der spilles. Og med 25 stemmer er der lagt op til et hav af forskellige klange og dermed et meget varieret orgelspil til gudstjenester og kirkelige handlinger.
Kirker i Danmark
Ud af omkring 2.585 kristne kirker i Danmark tegner Den danske Folkekirke sig for 2.201 sogne med i alt 2.354 kirker.
Mere end 1.150 Folkekirker har i 2015 et orgel med kun et enkelt klaviatur og ganske få registre.
Hvorfor kan flere registre være til glæde for menigheden ?
Er der kun ganske få registre til rådighed, er organisten ofte tvunget til at benytte den samme klang
igen og igen uden muligheder for nævneværdigt at kunne variere klangen.
Dette kan skyldes, at 2 ud af 4 registre klinger MEGET kraftigt og derved skingert og skrigende,
så disse kun kan benyttes Juleaften, når kirken er fyldt.
Pia Arentoft, Organist, om det nye orgel på 25 registre i Blistrup kirke
Med et orgel på 2 eller flere klaviaturer og omkring 20 registre eller flere vil organisten kunne give menigheden mange varierede klanglige sammensætninger og oplevelser, som derved kan underbygge den særegne følelessmæssige stemning som passer til eksempelvis påske, pinse, jul, bryllup, dåb og begravelse.
Der findes nogle få meget smukke små pibeorgler med bare 4 eller 5 registre, som har en enestående smuk klangskønhed og karaktér.
Sådanne små "perler" kan anvendes som f.eks. kororgel eller ledsageinstrument til et soloinstrument eller et lille ensemble.
Men selv den smukkeste enkelttone kan desværre ikke give organisten og menigheden andre klanglige variationer end de ganske få, som er til stede på et lille instrument med et enkelt klaviatur og 4 registre.
Dogmer og ANTI-dogmer....
Et pibeorgel er ”ÆGTE” ?
Pibeorglet er en imitation af forskellige andre musikinstrumenter.
Der er således ingen ”ægte” trompeter, fagotter, krumhorn eller blokfløjter i et pibeorgel.
En inkarneret renæssance musiker vil absolut kalde et pibeorgel for ”surrogat.....”
Et pibeorgel er altid smukt (udseende)
Siden de første kendte egentlige kirkeorgler fra omkring år 1390 har pibeorglet gennem mange generationer fulgt de løbende arkitektoniske ændringer igennem århundreders skiftende stilarter.
Hvilken stilart og smag er den rigtige ?
Er der noget mere rigtigt udseende end andre ?
Hvad er smukt ?
Skal tradition eller vane diktere, eller må vi gerne tænke nyt?
Et pibeorgel lyder altid smukt
I Danmark findes i de større byer mange dejlige pibeorgler, som vi kan nyde og glæde os over.
Men langt de fleste af landsbykirkernes meget små orgler er desværre bygget med et eller flere særdeles kraftige, endsige skrigende registre, som absolut ikke kan tillægges nogen form for skønhed.
Vi har jo slet ikke brug for så mange registre
Jo bestemt !
Men indrøm det bare: Hidtil har muligheden jo slet ikke været der !
Den traditionelle pibeorgelteknologi er jo begrænset af både plads og især økonomi.
Med et større orgel på f.eks. 25 registre har vi gjort det let for organisten at skabe de mange følelsesmæssige oplevelser, der hører med til præludium, salmesang, altergang og postludium.
-De glædelige og sørgelige begivenheder som bryllup og begravelse
-De festlige højtider: Pinse og jul ikke at forglemme....
Et pibeorgel har en levetid på mindst 100 år
Inden for den kirkelige verden er der en tendens til at sætte lighedstegn mellem langtidsholdbart og godt.
Jo længere noget holder, jo bedre for kirken - og dermed for både Gud og menigheden.
Men er det nu helt rigtigt ?
Er det virkeligt godt og positivt, at de næste 3-4 generationer bliver tvunget til at lytte til det samme instrument, -uanset om den musikalske og kulturelle stil skifter ?
-Og 100 år er lang tid !
Langtidsinvesteringer risikerer at blive utidssvarende - og blokere for nye idéer.
Man kunne måske forestille sig, at kommende generationer vil synes, at forkyndelsen ikke per definition er uløseligt forbundet til musikledsagelse på et 100 år gammelt pibeorgel ?
Tænk, hvis fremtidige generationer hellere vil være fri og engang vil bebrejde os, at vi bebyrdede dem med alle disse fortidslevn?
Desuden skal der også medregnes en bekostelig renovering af pibeorglet 3-4 gange i løbet de anviste 100 år.
Gennemsnittet for renovering af pibeorgler i Danmark er nemlig 32,4 år.
Hvad har en kirke behov for ?
Ud fra ovenstående forskellige orgeltyper og orgelstørrelse melder der sig naturligvis nogle spørgsmål:
Vil et orgel på 4 registre kunne tilføre menigheden den samme støtte til salmesangen og klanglige variationer som et orgel på 20 eller 25 registre (uanset teknologisk opbygning)?
Hvilket mål har menighedsrådet for brug af et orgel??
Er den håndværksmæssige kvalitet af afgørende betydning??
Er den klanglige kvalitet af afgørende betydning??
Er den samlede pris af afgørende betydning??
Hvilken betjening af orglet ønskes??
Er registerkombinationer af betydning??
Skal det være let for organisten at sætte tonehøjden ned, når en salme ligger for højt for menigheden??
Skal orglet let kunne stemmes til brug for eksempelvis sammenspil med andre instrumenter ?
Er en stabil stemning af afgørende betydning (uafhængigt af varierende luftfugtighed og temperatur)??
Er det af betydning, at det nuværende udseende af facade bevares, således at en orgelsag med tilhørende brug af og udgifter til arkitekt og Nationalmuseum kan undgås ??
Vil et større instrument give sognet bedre muligheder for at tiltrække en dygtig
organist til glæde for menigheden?
Synges og spilles rytmisk musik i kirken, således at et alsidigt instrument vil være at foretrække?