Danhild Klimahjælp
På grund af fugt og dårlig ventilation kan kirkens orgel ende med svampeangreb
Orgel angrebet af gul tømmersvamp
Skimmelsvamp, fugt og luftfugtighed
Høj luftfugtighed er ikke altid lig med skimmelsvamp.
Mange tror, at en høj luftfugtighed og skimmelsvamp hænger uløseligt sammen.
Den antagelse er dog ikke helt korrekt, da risikoen for skimmelsvamp først opstår, hvis luftfugtigheden kommer over 80%.
Det er derfor en udbredt misforståelse, at et rum skal være så tørt som muligt, hvis man gerne vil undgå skimmelsvamp.
Herudover kræver skimmelsvamp vand i flydende form for at kunne formere og udvikle sig, da det er hygroskopisk og lever af vand.
Kuldebroer og kondensvand skaber risiko for skimmelsvamp.
En luftfugtighed på over 80 % opnås blandt andet i forbindelse med en såkaldt kuldebro, som er den kondens, temperaturforskellen mellem det udvendige og indvendige miljø skaber.
Temperaturforskellen vil på den måde fremkalde en ”våd side” indendørs.
En kuldebro kan derfor betegnes som et sted, hvor varmen har let ved at slippe ud, og kulden har nemt ved at trænge ind som følge af for eksempel dårlig isolering.
Kuldebroerne vil typisk dannes i og omkring vinduespartier.
Skimmelsvamp og fugt skyldes ikke fugten i luften, da rumluften aldrig vil have en luftfugtighed på 100%, selvom der anvendes befugtning.
Det er således kun i specifikke områder med kuldebroer og kondensvand, at der er risiko for skimmelsvamp.
Affugtning
Til brug i kirker bør man ved affugtning benytte en såkaldt adsorptionsaffugter.
Hvordan virker en adsorptionsaffugter:
En adsorptionsaffugter fjerner vand fra den gennemstrømmende luftmængde.
Rotoren er normalt imprægneret med et materiale, eksempelvis silicagel, der er i stand til at opsuge vandmolekyler fra luften.
Rotoren drejer langsomt rundt. Når rotoren er mættet med vandmolekyler, roterer den til regenereringszonen, hvor den tørres med opvarmet luft.
Resultatet heraf er dels en varm og fugtig regenereringsluft, som føres ud af affugteren og bygningen via slange, og dels en tør rotor, som igen er klar til at opsuge vandmolekyler.
Vi kan vejlede og arbejde sammen med menighedsrådet for at forhindre ødelæggelse af kirkens orgel.
Nøgleord er: VENTILATION, UDLUFTNING, VARME, AFFUGTNING, BEFUGTNING
Vi har igennem mange år leveret Danhild varme- og ventilationssystemer, og du er velkommen til at benytte den direkte kontaktformular her